Oplagring af energi i træet
Enhver oplagring bruger af træernes overskud af energi. Dels skal der gemmes hen af sommerens solenergi, når overskuddet bliver oplagret. Dels er der et stort behov for energi om foråret, hvor træets produktion ikke er i gang endnu. Og dels kræver det i sig selv energi at oplagre energi. Oplagringen sker i form af stivelse, men da stivelsen ikke er opløselig, kan træet først danne den lige dér, hvor den skal lagres. Derfor må al transport af stof, som skal lagres, ske i form af opløst sukker.
Træet henter reserver af sukker ind fra blade, som snart skal afkastes, fra indholdet i skud og grenes sikar, og fra stivelsesdepoter alle vejene rundt i systemet. Ved ganske enkle enzymprocesser bliver stivelse lavet til sukker, og så starter transporten. Når sukkeret er vel ankommet til de celler i veddet, hvor oplagring kan ske, sørger andre enzymer for, at sukkeret bliver lavet til stivelse. En anden oplagring sker især i frøene. Her bliver moderplantens sukkerforsyning omdannet til fedtstoffer.
Det er den mest koncentrerede form for energilagring (eller oplagsnæring), man kender i naturen. Men selv om fedt og stivelse ikke ligner hinanden synderligt meget, så er der en lighed i, at begge dele er uopløselige i vand og må dannes på selve oplagringsstedet. Og også fedtet bliver dannet ved en række enzymprocesser. Reserverne betyder alt for træet.
Hvis de ikke er til stede, når løvspringet skal ske, så kommer der intet løvspring. Man skal huske på, at de første 5-6 blade på skuddet er dannet alene ud fra oplagsnæringen. Hertil kommer skuddet selv, rodvæksten i forårstiden og den begyndende tykkelsesvækst. Et træ, som bliver berøvet sine reserver, det er et træ, der er på vej mod døden.